Ringkøbing Skjern Kommune

Fællesskabet blandt vestjyske mænd understøttes digitalt

I Ringkøbing Skjern Kommune har de fundet en god opskrift. En opskrift på hvordan man flytter mænd med angst og/eller depression over i uddannelse eller beskæftigelse.

Opskriften hedder Projekt PLUS!

Det er blandt andet kombinationen af individuelle samtaler og gruppeaktiviteter, bevægelse og fællesskab som har haft en positiv indflydelse på mændenes forløb. Rikke Præsius, projektmedarbejder i Projekt PLUS, uddyber:

"Det handler i bund og grund om, at de her mænd mødes med en tro på de kan noget, også selvom om de har det svært. De fleste oplever, at de får et tilhørssted og er sammen med andre, som står i en lignende situation. Man står ikke alene, og der rum til at tage fat i de ting, som er lidt svære at tale om".

Projekt PLUS er et 4-årigt metodeudviklingsprojekt for mænd mellem 18 og 60 år. Projektet startede i 2017 med et mål om at flytte 33 ud af 100 mænd med angst og/eller depression i ordinær uddannelse eller beskæftigelse.

Fællesskabet motiverer til succes 

Èn gang om ugen er der lagt op til en fælles aktivitet i Projekt PLUS. Det kan være alt fra et slag hockey til en gåtur i naturen eller et besøg hos en lokal virksomhed. Når aktiviteterne skal koordineres, gøres det blandt andet via dialogværktøjet LetDialog:¨

”LetDialog har givet os mulighed for at have en fælles digital platform. Samtidig fungerer det jo ligesom Messenger, og vi bruger det derfor både til individuelle dialoger og som en fælles informationskanal,” Rikke Præsius Projektmedarbejder, Ringkøbing Skjern Kommune.

Under corona-lockdown spillede LetDialog også en positiv rolle i Projekt PLUS. Selvom de normale aktiviteter var sat på standby, så tog mændene selv initiativet og opfordrede til en gåtur via deres fællestråd i LetDialog. 

Det gode fællesskab motiverer altså til succes, og det understreges især af den venskabelige tone, som er gennemgående i kommunikationen på den digitale platform. Her er plads til en opmuntrende kommentar og kammeratlige drillerier. 

LetDialog har givet os mulighed for at have en fælles digital platform. Samtidig fungerer det jo ligesom Messenger, og vi bruger det derfor både til individuelle dialoger og som en fælles informationskanal.

 Rikke Præsius, Projektmedarbejder

Metoderne virker

Resultaterne i Projekt PLUS taler sit tydelige sprog. Metoderne virker og på nuværende tidspunkt oplever deltagerne følgende:

  • 78% oplever en gennemsnitlig forbedring af deres angst (målt på BAI)
  • 82% oplever en gennemsnitlig forbedring af deres depression (målt på MDI)
  • 83% oplever en gennemsnitlig forbedring af deres trivsel (målt på WHO-5)

Målet med Projekt PLUS er at få hjulpet 33 ud af 100 deltagere (dvs. 33%) i ordinær uddannelse eller beskæftigelse. På nuværende tidspunkt, hvor projektet stadig har 1 år tilbage af projektperioden, ligger dette måltal på ca. 56% (26 ud af 46 afsluttede kandidater).

Konklusionen er, at kombinationen af natur, bevægelse, fælleskab og gode relationer er med til at flytte mænd med angst og/eller depression ud i enten uddannelse eller beskæftigelse.

Tilbage til cases

Vil du vide mere? Så kan Maria hjælpe!


Maria Brandt Bertelsen
Customer Success Manager
+45 3142 1842

Skriv til Maria

keyboard_arrow_up